Gute heute leute

Der er en verden uden for rigsfællesskabet: Tyskland!

Efter lidt skænderi om, hvem der skulle ringe til en campingplatz - schwester eller jeg - startede vi mandag morgen puntoen sehr gespændte på, om campingpladsens "alles klar, alles klar" nu rent faktisk også betød, at der ville være en teltplads til os, når vi nåede frem til vores nøje udvalgte destination: Hansaland og ikke mindst Hansapark.

Omend jeg begyndte at tvivle på, om vi overhovedet ville kunne klare den 4-5 timers lange tur på en enkelt dag, da vi allerede havde holdt én kvalmepause og to tissepauser i løbet af den første halvanden time, og selvom vi fortabte os helt i die grenzekioskens store slikudvalg, så nåede vi frem, mens det endnu var lyst . Og der VAR en teltplads, så jo, jo alles klar, alles klar.

Den korte ferie blev brugt på en tur i Hansapark og en tur til Lübeck, som til min overraskelse er en pæn stor by på størrelse med Århus. Alt i alt tre fornøjelige dage i det tyske og en god påmindelse om, at der heldigvis er en meget større verden uden for både Grønland og Danmark.

Everything I do, I do it for you

Vi manglede bare lige lidt underlægningsmusik og nå, ja mister Robin Hood himself.

Til gengæld var vi 11 Lady Marioner, der spændte buerne, så pilene svirrede og selv en fodboldbane i villakvarteret Seest (der hvor fyrværkeriulykken rasede, og derfor nu er det parcelhuskvarter i Danmark med flest nye tag) godt - med lidt god vilje - kunne forvekles med Sherwoodskovene.

Baggrunden var, at Mai som vordende brud skulle lære, hvad enhver god hustru, mor og husmor bør kunne: at håndtere et våben. Og jeg må sige, at af alle denne verdens våben, så er bue og pil mit foretrukne: Det larmer ikke, og det sviner ikke - jeg tror ikke engang, man behøver en våbentilladelse, og så ser det bare rigitg middelalder/indianer-sejt ud.

Med lidt træning skulle man vel nok kunne ramme et rensdyr. Gad vide, om man må tage en bue med gennem securitycheck?!

Mig og Malik

Som en lille afrundig på det maritime-tema, bringes hermed et billede af svømmehallen i Nuuk. Det er for så vidt ikke en nyhed, jeg har været der maaaaange gange (hm?).

Men med min seneste flytning er vi blevet naboer, Malik og mig. Malik er navnet på sømmehallen og betyder bølge, og det må jo siges at være meget passende til både form og indhold.

Jeg synes det er en superflot bygning - både ude fra og inde fra, hvor man har en flot udsigt til fjord og fjeld. Så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at svømme de par ekstra kilo eller fem væk, som jeg forleden på arbejdet - med et stykke wienerbrød på vej ned i halsen -nødtvunget måtte indrømme, at jeg havde taget på i løbet af det sidste lille års tid. Suk.

Håber, at man alligevel kan kende mig, når jeg kommer vraltende til Danmark på tre ugers sommerferie. Sommerplanerne står på spredt hygge med familie og venner - lidt afhængigt af vejret. Rigtig god sommer til alle.

Til søs med m/s Robert

Anden maritime oplevelse: Kollega Robert har sat sparepengene i en båd, og jeg har ikke været sen til at byde mig til som passager.

Så da chancen bød sig brændte jeg mit grønlandsksproghold af og lod trunkative affikser være trunkative affikser for i stedet at se på Nuuk fra søsiden sammen med Robert, Hanne og Johan.

Høj sol, Grønlands største fjordsystem, en båd, pilkesæt, sandwich og masser af frisk luft. Så bliver sådan en helt almindelig onsdag aften efter en helt almindelig dag på arbejdet pludselig meget sjovere.

En herlig tur.

Pølse på krogen

Den sidste tid har budt på tre maritime oplevelser.

Forrige søndag tog jeg en gammel sweater på og tog med ud at fiske. Ved et sted med det meget poetiske navn: Jerndumpen. Så er man nemlig helt sikker på, at der er tungmetaller i de fisk man fanger.

Heldigvis fangede "vi" ikke nogen, så der blev i stedet lagt pølser på grillen.