Hundred procent Grønland

Jeg går og gør klar til, at flyttemændende kommer i morgen og pakker mine ting ned i den såkladte MC-container som mine kære ejendele efter sigende kan være i. Da det er lidt småkedeligt sådan at skulle have fingrene ned i alle de himstrergimstrer jeg har anskaffet de seneste små to år, må det i stedet være tid til at opsummere min digitale dagbog.

Jeg er jo nu stoppet på mit arbejde og har haft ferie i små to uger med besøg af mine forældre. Og det gav lejlighed til, at jeg dermed fik oplevet to grønlandske highlights: Isbjerge og hundeslæde!

Vi tog torsdag til isfjeldebyen Ilulissat, som udover isfjelde er slædehundeland. Rundt om og uden for byen er der områder dedikeret slædehundene, og det er altså lidt specielt at se, høre og lugte disse arbejdsheste af en hund.

Vores hundeslædedebut var en to timers tur med action og fart for alle pengene. Action var der ikke ligefrem på vores sejlads ind i Ilulissats isfjord, for her sad vi store dele af tiden fast en den meget tykke is. Men udsigten var jo fantastisk:-)

Vi tog rutebåden fra Ilulissat tilbage til Nuuk, hvor vi igen kunne se fantastiske isfjelde langt ned forbi byen Asiaat. Selvfølgelig tog jeg en masse billeder af både hunde og is!

Nu er mama og papa taget tilbage til Danmark, og jeg følger efter på torsdag. Jeg har haft god tid til at forberede mig på at rejse, men helt let bliver det bestemt ikke mentalt at sige farvel til en helt lille epoke i min tilværelse. Snøft - der er mange mennesker og steder, jeg vil komme til at savne. Samtidig ser jeg frem til forandringen og håber på, at fremtiden byder på nye arbejdsopgaver og oplevelser.

Jeg holdt forinden turen til Ilullissat en lille afskedsmik med den hårde faste kerne af venner i Nuuk. Mit ophold havde bestemt set meget anderledes ud uden disse dejlige mennesker, så det var godt at se dem samlet (pånær Mads, der var i Danmark). Udover at de generelt har mange gode kvaliteter, så kan de også synge og digte, og det resulterede i en meget rørende sang om mine bedrifter i Nuuk. Så snart jeg får afpresset forfatterne en elektronisk version, kommer sangen snart på en blog nær dig...

Det lakker mod enden

Min tid her i det grønlandske ser ud til at rinde ud. Jeg har for nylig besluttet mig for at sige op. Mine bevæggrunde kan venner og familie få ved lejlighed, i stedet for på denne jo ellers i øvrigt helt personlige subjektive blog med én helt klar afsender: MIG.

Min opsigelse gælder fra 1. maj (lidt symbolsk dato, når man ikke kan få det som man vil have det, må man jo strejke;-).

Forinden da får jeg besøg af mine forældre i midten af april, hvor jeg holder ferie. Så de sidste arbejdsdage kan hurtigt gå. Det er med blandede følelser, at jeg stopper, for jeg er jo på mange måder meget glad for hjemmestyret og for livet heroppe generelt. Jeg har lidt tid at overveje situationen i, men turen går sandsynligvis tilbage til DK. Ligemeget hvad, så står den nu på jobsøgning og opbrud, hvilket jo altid er lidt trist, men også kan byde på nye muligheder og nye input.

Skibums

Forresten, jeg har købt et par langrendsski, så jeg nu kan gøre langrendsløjpen usikker. Har dog kun lige haft min debut, men det gik da også okay, men med en del styrt og medhørende blå mærker.

Var i dag afsted på min anden tur sammen med Mette, men desværre sad sneen fast på vores ski, og min ene låst til støvlen gik hele tiden op. Vi måtte traske hjem med uforrettet sag. Voks til ski er en mindre videnskab. Der fås både blå og røde udgaver, noget der skal smeltes på, og jeg ved ikke hvad. Men det skal nu nok lykkes på et tidspunkt.

Jeg har været på endnu en dejlig sejltur, omend det var en noget kold omgang. - 25 grader sagde temperaturen, så jeg havde forinden afgangen været ude at ekviperet mig med elefanthue, skisokker og ny hue, så jeg kunne klare en weekend på fjorden i den ekstreme kulde. Det var en fantastisk dejlig tur, og heldigvis var vejret stille med blå himmel og solskin, så vi trods kulden havde nogle gode timer i land. Turen gik ind i fjorden syd for Nuuk, og ligesom på min første tur, så vi rensdyr. Fugleentusiasten Mads med flere spottede desuden en havørn, men som sædvanlig nåede jeg ikke at få mit tøj på og komme ud at se den.

Vi var tolv afsted, og vi hyggede os med at spille spil, spise og snakke inden døre i det hyggelige skib. Bestemt et dejligt afbræk fra Nuuk med naturoplevelser og dejligt selskab.

Se flere billeder her

Glædelig baghjul...

...og godt nythår - i bogstaveligste forstand, for jeg valgte at gå ind i 2008 med hjemmelavede lyse striber i håret. Trods såkaldt "antiorangeeffekt" er mine lokker desværre blevet gule og ikke gyldne. Ja, sådan kan det jo gå.

Jeg er tilbage i et meget koldt og vinterklædt Nuuk efter en dejlig juleferie. Jeg fik slappet af hjemme hos mor og far, leget med Ditte, Gustav (og Mai-Britt), marathonshoppet i Århus i selskab med Lena, og minsandten nåede jeg også at dikke-dikke et par af de nye verdensborgere, der er kommet til i 2007.

Så nu er jeg klar til en ny tørn med arbejdet, hvor min afdeling på to nu er vokset med 150 %, idet jeg netop har fået 3 nye kollegaer. Inden jul fik vi effektivt ryddet op og flyttede en etage op, så der er gode rammer til det nye rykind.

Mit nytårsfortsæt er (altså udover at jeg skal på kur), at hver gang jeg skal til at sende en mail, skal jeg overveje, om ikke det er nemmere og bedre at ringe i stedet. På det seneste er jeg nemlig blevet mere og mere irriteret over, at rigtig meget information på mit arbejde kunne formidles bedre og nemmere, hvis man brugte telefonen i stedet for at skrive. Jeg er spændt på, om det bliver et let eller svært at overholde dette nytårsfortsæt.