11/12/2007

Der var engang en lille fugl, der hed gul...

Det startede ellers så godt med, at jeg fik et fuglebur med to undulater hjem til mig: Gul og Blås forældre skulle løbe marathon i New York, og imens skulle Gul og Blå og mig bare have det rigtig hyggeligt, skulle vi. Ja, i mit stille sind havde jeg ovenikøbet ambitioner på de små kræs vegne: De skulle om ikke lære at tale, så i det mindste lære at fløjte "den gang jeg drog afsted".

Men hvad skete der?: Gul blev sløj og gennemgik en sand dødskamp, inden den lørdag aften klokken 18.53 fløj til himmels.

Derfor måtte jeg en smule brødebetynget lægge Gul på lit de parade i min fryser, indtil dens jordiske rester kunne afhentes af Guls forældre, og nu efter sigende er stedt til hvile på behørig vis.