Hva mæ naturen?

Sammen med Rebecca, Mette og en hærskare fluer/myg har jeg været oppe på Lille Malene. En halv times opadgående terrængang, og man har denne fine udsigt.

Derudover er det ved at være bærtid. Sidste år på denne tid, rystede jeg på hovedet af al den sortebærplukning: Hvad plukker I dem dog for, de smager jo ikke engang godt! I år er det derimod et højdepunkt, som jeg har gået og glædet mig til, så jeg nu selv står med rumpetten i vejret for at samle forråd til vinteren. Så sådan kan man jo ændre fokus.

Jeg har nu haft 1-års jubilæum. Den 21. august har jeg været her i et år, så jeg nu har taget hul på år 2. Set i bakspejlet er det gået rigtigt stærkt. Det bedste er de søde mennesker heroppe - i fritiden og på arbejdet. Det værste er de mange søde mennesker derhjemme, som er så langt væk.

Hva' mæ kulturen?

Hvis der sker noget i Nuuk, så kan man være sikker på, at jeg er der.

Ikke som i Århus, hvor jeg gik glip af teaterforestillinger, koncerter og udstillinger på stribe, for det kunne man jo altid gøre.

Jeg har fx været til GM i fodbold (matchen stod mellem Kugsak og N-48 fra Illulissat. N-48 vandt - vist nok med ét mål), men aldrig set de hvije på Frejensvang.

Jeg har de seneste par uger været til kammerkoncert med amerikanske obospillere, jeg har været nede at heppe på Nuuk Marathonløberne, og været på kunstmaleriudstillinger både inden - og udendørs. Kan man ikke få det, man elsker, må man jo elske det man kan få.

Jeg må dog se mig slået af Mette, som vist i ramme alvor foreslog at gå ind at høre obospillerne to dage i træk. Der satte jeg trods alt grænsen.

Miss Simpson, I presume

Der er nok ingen, der indtil nu har spekuleret noget videre over det.

Men sådan her ville jeg se ud, hvis jeg i stedet var blevet født i en middelklassefamilie i byen Springfield og mine forældre hed Homer og Marge Simpson.

Har du også lyst til at skifte identitet og simpsonisere dine gener, så kan du gøre det her.