Der var engang en lille fugl, der hed gul...

Det startede ellers så godt med, at jeg fik et fuglebur med to undulater hjem til mig: Gul og Blås forældre skulle løbe marathon i New York, og imens skulle Gul og Blå og mig bare have det rigtig hyggeligt, skulle vi. Ja, i mit stille sind havde jeg ovenikøbet ambitioner på de små kræs vegne: De skulle om ikke lære at tale, så i det mindste lære at fløjte "den gang jeg drog afsted".

Men hvad skete der?: Gul blev sløj og gennemgik en sand dødskamp, inden den lørdag aften klokken 18.53 fløj til himmels.

Derfor måtte jeg en smule brødebetynget lægge Gul på lit de parade i min fryser, indtil dens jordiske rester kunne afhentes af Guls forældre, og nu efter sigende er stedt til hvile på behørig vis.

Nyt look

Det måtte jo ske..vi har stillet urene en time tilbage til vintertid, og min blog har skiftet udseende. Jeg har valgt en - synes jeg selv - raffineret polkaprikket baggrund - dots hedder den.

32 årig nørd

Nu skal denne blog jo være med til at dokumentere, at jeg rent faktisk trives heroppe og har et fint socialt liv i det arktiske. Så der skal nævnes et par sociale begivenheder i den seneste tid. Igen i punktform:

FØDSELSDAG: Jeg er fyldt 32. Læs TOOGTREDIVE. Meget heldigt var jeg på tjenesterejse til DK weekenden inden. Jeg kunne derfor lige nå at ræse en tur til vestjylland (tak Uffe, fordi du bygger broer og motorveje), blive fejret i familiens skød, og så ellers ræse tilbage til København, hvor jeg skulle deltage i....

TO NØRDEDE ARRANGEMENTER: Et om aktindsigt med nogle meget sure journalister og så et kundeseminar hos Scanjour, som står bag det sagsbehandlingssystem, vi er i gang med at indføre i Hjemmestyret. Her havde jeg så forskelligartede oplevelser som at høre om Share Point og høre Jytte Abildstrøm spille på sav (!). Sådan at gå rundt blandt ligesindede og tale om søgefunktioner og "hvilken version bruger I, så?" må vel siges at ligge relativt højt på nørdskalaen. Højere end at Tine på sit arbejde har sejlet et simuleret tankskib til Panamakanalen. Skulle vi egenligt ikke forestille at være humanister?

JULIE: The homecoming queen gav koncert i Nuuk, så hende måtte jeg høre. Ok koncert med et par ørehængere. Har endda downloadet et nummer med hende.

KAFFEMIK: Min fødselsdag skulle også fejres blandt godtfolk her i Nuuk. Jeg slog mig sammen med Daniel, for vi havde regnet sammen, at vi tilsammen fyldte tres. Derudover kender vi nogenlunde de samme mennesker, og det var en fornøjelig dag og aften.

DANSEMIK: Ja, "Vild med dans" er nu gået hen og blevet den nye dille. Rebecca, Mads og Mette deler min begrejstring (og til nød vist også Daniel), så der har været nogle hyggelige fredage foran fjerneren.

DIRTY DANCINGMIK: Line satte trumf på dansehysteriet og inviterede til gensyn med 80'ernes nummer et:Dirty Dancing. Nu skulle det være: Efter i et halvt år at have oppisket en stemning blandt alle Hjemmestyrets kvinder, så blev løfterne og "the lift" ført ud i livet. Jeg måtte desværre gå midt under filmen lige da hvinene var ved at nå et klimaks...

ANALYSEGRUPPEMIDDAG: ...fordi jeg skulle ud at spise for at sige pænt tak til de gode mennesker som gennem det sidste trekvartår har lagt hjernerne i blød for at lave Hjemmetyrets facetjournalplan. Resultatet er blevet hæderligt, ja faktisk rigtigt godt. Måske fordi vi har haft et ægte tværfagligt samarbejde: et styk landsarkivar, en tyskfødt jurist, en ung ingeniør og så mig til at samle alle trådene.

Sådan ser her ud

Tager du aldrig nogle billeder deroppe? Jo, det gør jeg da. Og for det meste husker jeg også at sætte et hukommelseskort i kameraet. Så her er en invitaion til at kigge i mit fotoalbum.
http://picasaweb.google.dk/elsebeth75

Topforsøg - Malene to komma nul

Udsigt mellem skyerne... 80 meter mod toppen....
Mig med smart frisure.

Siden sidst er der sket en opgradering. Bestigningen af Lille Malene er udskiftet med en ny version - Malene 2.0 - i folkemunde Store Malene. Vi gik og vi gik - eller rettere vi stavrede afsted fra sten til sten. Det var ikke så meget selv opstigningen, der var svær, men måske mere, at vi af - uvisse grunde - havde valgt at gå et langt stykke, hvor man måtte hoppe fra sten et til sten to til sten tre og så videre og så videre.

Og ja, helt op kom vi så deværre heller ikke helt. Toppen var indhyllet i en sky, så det gav ingen mening at gå de sidste 80 meter op. Ja, altså ikke, at vi ikke havde KUNNET - men nu må det vente til næste sommer.

UDEMÆRKET NUUUK

Sidste weekend gav DAD koncert i Godhåbhallen. Som den lokale avis kan bevidne, så stod jeg oppe foran, hvor man ikke kan undgå at hoppe, mase skubbe og få øl i håret.

Fin koncert, hvor de heldigvis også spillede nogle af de gode gamle fra repetoiret, for jeg skal da gerne indrømme, at jeg ikke har fulgt med i DADs udvikling siden engang i gymnasiet. Heldigt nok for mig, har de måske i virkeligheden slet ikke udviklet sig - det går stadig bare ud på at trykke den af med elguitaren.

Hva mæ naturen?

Sammen med Rebecca, Mette og en hærskare fluer/myg har jeg været oppe på Lille Malene. En halv times opadgående terrængang, og man har denne fine udsigt.

Derudover er det ved at være bærtid. Sidste år på denne tid, rystede jeg på hovedet af al den sortebærplukning: Hvad plukker I dem dog for, de smager jo ikke engang godt! I år er det derimod et højdepunkt, som jeg har gået og glædet mig til, så jeg nu selv står med rumpetten i vejret for at samle forråd til vinteren. Så sådan kan man jo ændre fokus.

Jeg har nu haft 1-års jubilæum. Den 21. august har jeg været her i et år, så jeg nu har taget hul på år 2. Set i bakspejlet er det gået rigtigt stærkt. Det bedste er de søde mennesker heroppe - i fritiden og på arbejdet. Det værste er de mange søde mennesker derhjemme, som er så langt væk.

Hva' mæ kulturen?

Hvis der sker noget i Nuuk, så kan man være sikker på, at jeg er der.

Ikke som i Århus, hvor jeg gik glip af teaterforestillinger, koncerter og udstillinger på stribe, for det kunne man jo altid gøre.

Jeg har fx været til GM i fodbold (matchen stod mellem Kugsak og N-48 fra Illulissat. N-48 vandt - vist nok med ét mål), men aldrig set de hvije på Frejensvang.

Jeg har de seneste par uger været til kammerkoncert med amerikanske obospillere, jeg har været nede at heppe på Nuuk Marathonløberne, og været på kunstmaleriudstillinger både inden - og udendørs. Kan man ikke få det, man elsker, må man jo elske det man kan få.

Jeg må dog se mig slået af Mette, som vist i ramme alvor foreslog at gå ind at høre obospillerne to dage i træk. Der satte jeg trods alt grænsen.

Miss Simpson, I presume

Der er nok ingen, der indtil nu har spekuleret noget videre over det.

Men sådan her ville jeg se ud, hvis jeg i stedet var blevet født i en middelklassefamilie i byen Springfield og mine forældre hed Homer og Marge Simpson.

Har du også lyst til at skifte identitet og simpsonisere dine gener, så kan du gøre det her.

Gute heute leute

Der er en verden uden for rigsfællesskabet: Tyskland!

Efter lidt skænderi om, hvem der skulle ringe til en campingplatz - schwester eller jeg - startede vi mandag morgen puntoen sehr gespændte på, om campingpladsens "alles klar, alles klar" nu rent faktisk også betød, at der ville være en teltplads til os, når vi nåede frem til vores nøje udvalgte destination: Hansaland og ikke mindst Hansapark.

Omend jeg begyndte at tvivle på, om vi overhovedet ville kunne klare den 4-5 timers lange tur på en enkelt dag, da vi allerede havde holdt én kvalmepause og to tissepauser i løbet af den første halvanden time, og selvom vi fortabte os helt i die grenzekioskens store slikudvalg, så nåede vi frem, mens det endnu var lyst . Og der VAR en teltplads, så jo, jo alles klar, alles klar.

Den korte ferie blev brugt på en tur i Hansapark og en tur til Lübeck, som til min overraskelse er en pæn stor by på størrelse med Århus. Alt i alt tre fornøjelige dage i det tyske og en god påmindelse om, at der heldigvis er en meget større verden uden for både Grønland og Danmark.

Everything I do, I do it for you

Vi manglede bare lige lidt underlægningsmusik og nå, ja mister Robin Hood himself.

Til gengæld var vi 11 Lady Marioner, der spændte buerne, så pilene svirrede og selv en fodboldbane i villakvarteret Seest (der hvor fyrværkeriulykken rasede, og derfor nu er det parcelhuskvarter i Danmark med flest nye tag) godt - med lidt god vilje - kunne forvekles med Sherwoodskovene.

Baggrunden var, at Mai som vordende brud skulle lære, hvad enhver god hustru, mor og husmor bør kunne: at håndtere et våben. Og jeg må sige, at af alle denne verdens våben, så er bue og pil mit foretrukne: Det larmer ikke, og det sviner ikke - jeg tror ikke engang, man behøver en våbentilladelse, og så ser det bare rigitg middelalder/indianer-sejt ud.

Med lidt træning skulle man vel nok kunne ramme et rensdyr. Gad vide, om man må tage en bue med gennem securitycheck?!

Mig og Malik

Som en lille afrundig på det maritime-tema, bringes hermed et billede af svømmehallen i Nuuk. Det er for så vidt ikke en nyhed, jeg har været der maaaaange gange (hm?).

Men med min seneste flytning er vi blevet naboer, Malik og mig. Malik er navnet på sømmehallen og betyder bølge, og det må jo siges at være meget passende til både form og indhold.

Jeg synes det er en superflot bygning - både ude fra og inde fra, hvor man har en flot udsigt til fjord og fjeld. Så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at svømme de par ekstra kilo eller fem væk, som jeg forleden på arbejdet - med et stykke wienerbrød på vej ned i halsen -nødtvunget måtte indrømme, at jeg havde taget på i løbet af det sidste lille års tid. Suk.

Håber, at man alligevel kan kende mig, når jeg kommer vraltende til Danmark på tre ugers sommerferie. Sommerplanerne står på spredt hygge med familie og venner - lidt afhængigt af vejret. Rigtig god sommer til alle.

Til søs med m/s Robert

Anden maritime oplevelse: Kollega Robert har sat sparepengene i en båd, og jeg har ikke været sen til at byde mig til som passager.

Så da chancen bød sig brændte jeg mit grønlandsksproghold af og lod trunkative affikser være trunkative affikser for i stedet at se på Nuuk fra søsiden sammen med Robert, Hanne og Johan.

Høj sol, Grønlands største fjordsystem, en båd, pilkesæt, sandwich og masser af frisk luft. Så bliver sådan en helt almindelig onsdag aften efter en helt almindelig dag på arbejdet pludselig meget sjovere.

En herlig tur.

Pølse på krogen

Den sidste tid har budt på tre maritime oplevelser.

Forrige søndag tog jeg en gammel sweater på og tog med ud at fiske. Ved et sted med det meget poetiske navn: Jerndumpen. Så er man nemlig helt sikker på, at der er tungmetaller i de fisk man fanger.

Heldigvis fangede "vi" ikke nogen, så der blev i stedet lagt pølser på grillen.

En and

Det er ikke en hval, men bare en ganske almindelig andrik. Til gengæld svømmer den rundt lige uden for mit vindue. Det er blevet en slags sommer i Nuuk, og minsandten om der ikke dukkede en sø op under den store plads, som ligger bag ved mit hus i takt med at isen smeltede.

Jeg har forsømt bloggen længe, hvilket i følge min kollega Jensi er tegn på, at jeg er ved at være integeret. Integreret eller ej, hermed en lille opsummering af de sidste mange måneder i punktform:

• Lejligheden i Århus er på vej til at blive solgt! Jo, den skulle være god nok, købsaftalen er underskrevet.


• Jeg har fået en fast personalebolig lidt uden for Nuuk. Situationen heroppe er, at der er prestige i ikke at have en PH-lampe. Inventaret i alle møblerede personaleboliger er nemlig ens, så når man er på besøg hos andre oplever man, at de har den samme blå sofa, det samme kakkelsofabord, og det samme billede af en isbjørn hængende som én selv. Skræmmende fornemmelse. Se billeder
• Jeg har haft besøg af min mor og far i 10 regnfulde dage. De påstår dog alligevel, at de havde en god ferie. Se billeder.
• Den kongelige danske ballet har været på visit, og jeg var naturligvis med. Se ikke billeder, det var nemlig strengt forbudt at tage billeder, hvilket min sidemand Mette måtte sande, da hun formastede sig til at tage lommekameraet frem og fik skæld ud af kulturhusets direktør.
• Projekt eForvaltning (elektrisimikkimut)har fået luft under vingerne, jord under neglene og ben at gå på.
• Og lad mig så for en god ordens skyld slå fast: Julemanden bor i Grønland. Og han har slet, slet ikke råd til at rejse helt til Finland, så ham der var på scenen til Grand prixet d. 10. maj i Helsinki var helt afgjort fake.

Så skulle det vist være på plads. Hold også øje med sladderspalten, som også snart kan ventes opdateret.

Grønland, er du klar til at møde en rigtig mand - en flodhest?

Dolph har fået en drømme-mission af selveste B. S. Christiansen. Han skal samle uran til en brintbombe. For at holde varmen i den arktiske kulde, må han slå ihjel. Ligesom isbjørnen og spækhuggeren. Naturens egne dræbere. Det går både ud over babysæler og grønlandske hippie-skjalde."

Det kan godt være, at Bjørn Nørgaard som omtalt ikke slagtede nogen dyr ved foredraget forleden. Men det kompenserer Dolph så rigeligt for i dette helt igennem politiske ukorrekte spil "operation Thule".

Sådan taget den helt dagsaktuelle og alvorlige debat om om sælfangst i betragting, ved jeg ikke helt om man kan være bekendt at synes, at et spil, hvor man hugger den ene babysæl efter den anden ihjel med køller, er hylesjovt. Men det er det altså.

Så prøv spillet, men vær stille som en Ninja. Og vær så i øvrigt forberedt på at blive hånet på det groveste.

http://www.dr.dk/dolph/spil.asp

Kød på bordet

Således hjemme i Nuuk med jæger/samler-instinktet vækket efter min tur ud i den vilde ødemark, tog jeg i forgårs til foredrag med kunstneren Bjørn Nørgaard. Det kunne jo være, at han ville slagte og partere et rensdyr, og hvem ville gå glip af det?

Det gjorde han nu ikke. I stedet viste han fredelige lysbilleder af sine mange kunstværker, som efter antallet at dømme må kunne findes på torvene i alle danske byer med respekt for sig selv.

Selvom om det i sig selv var spændende nok at se billeder krydret med gode anekdoter, så kunne man kun forlade seancen en smule slukøret over, at ikke bare en lille bitte polarræv måtte lade livet i kunstens tjeneste. Det kunne da ellers være en frisk start på Grønlands kommende nationalgalleri, som nu er i støbeskeen.

For at dulme skuffelsen gik jeg på café med Daniel og Johan ud fra tanken: Lad mig så bare spise noget dødt dyr i stedet.

Om turen til Kapisillit part 2

I det forrige indlæg pralede jeg med at være blevet storvildtsjægerinde, og så er det æ engang løwn. I hvert fald fik jeg på weekendturen ind i fjorden nedlagt en flok rensdyr med mit kamera.

Mens det første lille indlæg om turen var en hilsen til mine medrejsende, så skal dette være et lokkeindlæg til alle i Danmark: Hvad venter I på? se da bare at komme herop på besøg!
Se bare på disse billeder, hvor flot her er.

Og hvis ikke I er kørt trætte efter mit lysbilledshow, så kan I fx:
a) læse Daniels epos om turen i 24 afsnit
b) se Mads og Rebeccas kodakmoments eller
c) læse Mettes mere fyldige beskrivelse af turen, end jeg orker at lave her.

I håbet om at I alle må valfarte til Grønland.

Tilbage i civilisationen med tak for turen

I ti dage har jeg måttet undvære internetadgang i min nye bolig. Efter i desperation at have forsøgt at hacke mig ind på naboens trådløse netværk med alskens kodeord, der steg i opfindsomhed i takt med min desperation, må jeg nok erkende: Jeg er om ikke afhængig, så dog ret forvænt med skidtet.

Men nu er jeg online igen, og det skal fejres med et indlæg på bloggen. For der er for en gangs skyld vitterligt sket noget til Scrapbogen. Bedst som nogen troede, at jeg fik tiden til at gå med at lære kaffelattepriserne på Nuuks restaurationer udenad, så har jeg forvandlet mig til en sand naturelsker. Og bjergbestiger. Og sømand. Og storvildtsjægerinde. Altså næsten.

I hvert fald har jeg været på en dejlig weekendtur ind i Godthåbsfjorden sammen med 11 gode mennesker, der rundt om i Nuuk også kendes under navnet Matadorgruppen. Det var på alle måder en vellykket tur: Strålende vejr, dejlige mennesker, et stabilt og hyggeligt skib, smuk, smuk natur samt fuld forplejning med dejlig mad og ingen opvask at skændes om. Endelig fik jeg set andet af Grønland end Nuuk.

Så dette indlæg kan passende indeholde en hilsen til Mette, Daniel, Line, Rebecca, Mads, Poul, Johan og familien Bo. Tak for turen og underholdningen.

Mylius

Ja, altså ikke DEN Mylle, men Mylius-Erichsen. Ludvig Mylius-Erichsen. Leder af to omfattende grønlandsekspeditioner: "Den Litterære ekspedition" og "Danmarks-Ekspeditionen" i Nordøstgrønland.

Selv om jeg pt. er i Danmark er der jo ingen grund til at fravige Grønlandstemaet. For hvor er det nu lige den berømte polarforsker stammer fra? Ringkøbing, natürlich -...comme moi (med lidt god vilje i hvert fald).

Det lille bysbarn foran statuen af det store bysbarn var dog mere interesseret i gravemaskinerne end i at høre om polarekspeditioner.

Next stop København

Uffe har efterlyst billeder af lufthavn og asfalt. Her er et fra lufthavnen i Kangerlussauq, hvor jeg skiftede fra den lille Dash-flyver fra Nuuk til den store Airbus til Danmark. Flyturen gik planmæssigt, men med et par timer forsinkelse, fordi der var snestorm, og flyet til Danmark derfor måtte vente på forsinkede passagerer fra andre byer.

Påskeæg

Jeg har givet mig selv et alternativt påskeæg i form af en flybillet med Air Greenland.
Som skrevet står: Nuuk-Kangerlussuaq-Copenhagen-Kangerlussuaq-Nuuk.

Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig?!

Boliggys

Min boligføljeton ser nu ud til at nærme sig en happy ending. Fredag eftermiddag tikkede en fax ind fra boligforeningen INI: "Du har skam fået en personalebolig". Til stor overaskelse eftersom jeg forleden kun var nummer 14 i køen. Endnu har jeg ikke været ude at se på de nye lokaliteter i Nussauq, så det er alt sammen ganske spændende. Men på papiret ser det fornuftigt ud med 50 kvm og en ok husleje.

Boligføljetonen i Århus er også lidt af en gyser efterhånden. Lejligheden har nu næsten været til salg i et år, og der har nok været - hvad 4 ?- besøgende. Til gengæld strømmer det til med nye lejligheder til salg - jeg ved det, for jeg følger markedet tæt. Naboen tv. har lige sat deres til salg, og de to lejligheder, som endnu ikke er bygget på tørreloftet, er skam også allerede til salg. Foruden er der jo også stadig en lejlighed øverst i ejendommen til salg, og han har lige sat prisen yderligere 100.000 kr. ned (det er da alligevel en slat!). Så 5 ud af 10 lejligheder til salg i ejendommen, det tyder vist ikke ligefrem godt.

Til gengæld kan jeg måske slikke sol, drikke kaffe og læse avis på lejlighedens nye altan, når jeg som pensionist flytter tilbage fra Grønland.

Her er jeg

Blot for jer der skulle være i tvivl: Nuuk ligger altså liiiige.....her.

Billedet er fra vores sidste dag i det store kontor med den bragende udsigt. Vi måtte desværre vige til et mindre kontor med udsigt til en klippevæg i stedet.

Kortet er dog flyttet med, så der er stadig god perspektiv på det hele, og min kollega skrivebordsgeneral Jensi kan erobre verden med sit motto: "scanjour - kommer snart til en skærm nær dig."

Årgang 2007 - hvad skal barnet hedde?

Der er udsigt til at årgang 2007 bliver en stor "generation" med alle de babyer, der er på vej.

Og det minder mig om det lidt pudsige, at grønlændere ligesom bilejere og vinkendere fokuserer meget på årgange. Når de hører, at en anden er født samme år, hilser de hinanden med et "peraq". Selv har jeg da også altid syntes det var en rigtig fin ting at have en fødselsdagssøster i Eva, men det er altså også både samme år OG dag, og altså noget mere sjældent, skulle jeg mene.

Til de vordende mødre og fædre kan jeg desuden oplyse, at datter på grønlandsk hedder "panik" (så er I advaret, ok?).

Og hvis nogen skulle komme til at mangle navne til de små, så er jeg leveringsdygtig i grønlandske varianter, fx Søren = Suulut, Katrine = Kattak, Jakob = Jaaku, John = Ujuut, Peter = Piitaq og jeg kunne blive ved, I ringer bare...

Istid

Brrrr. Hvis jeg er kommet til at sige noget lignende "heroppe er det også dejligt forårsvejr", så sluger jeg mine ord igen. Det er ikke forår! Det er hvinende, nej skrigende koldt.

Så til jer fortovscaféhængere i Syddanmark: Drik en Café latte for mig, okay?!

Og til Al Gore: Glem det!

Kuldeindekset - en fordanskning af chill factor - har jeg beregnet til - 30 grader. Og hvordan har hun så gjort det, spørger mine mange mandlige læsere, måske? Jeg har fundet denne smarte vejrlommeregner hos DMI. Så kan I jo selv more jer lidt med den.

God karma

Hermed lidt god karma til alle, der læser bloggen.

Jeg har været til meditation. Trods min naturlige vestjyske skepsis tænkte jeg, at det måtte prøves, nu da jeg fik tilbuddet om at komme med hjem til en studerende, der kan den slags.

Om ikke andet må det være en af de mere afslappende sportsgrene, man kan gå til. Man bliver højst en lille smule hæs af at messe mantraer til Loving Wisdom Mother og lidt stiv i benene af at sidde i lotusstilling.

Spøj til side. Om end jeg nok ikke bliver en inkarneret tilbeder af Buddismen, så var det sjovt nok at få et lille indblik i, hvordan andre arbejder med sjælelivet.

Fremover vil min terapi nok begrænse sig til lidt skriveri på bloggen. Så sug til jer af den gode karma, inden den er væk igen.

Mama is a rolling stone - yeah

Min vej hedder Taupannguit - og det betyder
stedet med rullestenene (hvis man da ellers kan tro på en bog og med en så kedelig titel som "historier om postnummer 3900"), så den logiske slutning må jo være, at jeg er en rullesten.

Min byvandring er nu komplet. Jeg har haft et hængeparti med min tredje bolig, hvor jeg boede prævakant, mens jeg endnu var prædigital.

Heldigvis kunne jeg forleden tage et billede af huset, da jeg var så heldig at blive inviteret til pandekager hos husets nuværende beboer Johan, som....dyb indånding....har gået i klasse med Daniel, som jeg arbejder sammen med, og som jeg har delt hus med, og som har været på introkursus med Robert, som jeg også arbejder sammen med, og som jeg også har delt hus med, og nu bor Johan så "mit" gamle hus, som lejes ud af min tredie kollegas søn. Forvirret? Nuuk er bare en lille bitte by!

Men derfor kan man jo godt blive træt i fødderne af al den byvandring, så det er vel nok heldigt at I kan blive siddende foran skærmen og tage til Nuussauq på den 3. tur i Elsebeths fodspor.

Strip

På http://elsebeth.stripgenerator.com/ kan I se - ikke strip, men striber på min nye tegneserieblog. Her deler jeg ud af mine erfaringer med:

1) hvaler, 2)hæveautomater, 3)arktisk natur, 4)tilberedning af fisk og 5)at holde balancen.

med overskriften på dette indlæg er jeg sikker på, at min blog bliver løbet over ende med besøgende.

For i virkeligheden er det nok det ældste marketingtrick, selv ældre end Erik den Rødes ide med at kalde dette land for Grønland, selvom 80% er dækket med is.

Undskyld

Sikke en ulykke man uforvarende kan forårsage. Hvem kunne vide, at min Grønlandsquiz sådan skulle give integrationsministeren gode ideer, så hun har lavet en danmarksquiz for kommende danske statsborgere.

Undskyld! Det er jeg virkelig ked af.

Gode råd om livet i Nuuk

Hvor er det dog herligt med alle de hilsener og kommentarer, som bloggen her allerede har medført. Så tak for dem, og godt at I her kan læse lidt sladder om hinanden indbyrdes.

Tillykke til verdensmestrene i Grønlandsquizzen, hvor er I altså bare gode, drenge! Og også tillykke til jer, der måske også havde 10 rigtige ud af 10, men som måske ikke føler behov for at blære sig med det.

I har stadig den sidste tur i "Byen rundt med Elsebeth" til gode, men indtil da kan I kigge lidt på min tegneserie med gode råd om livet i Nuuk. Så er I beredt, hvis I kommer på de kanter.

Så skal der quizzes!

Ah, weekend og hjem til bloggen, øh jeg mener blokken. Byvandringen er nu udvidet med flere ture og slutter i mit nuværende hjem Blok T. Er du nysgerrig, så fortsæt turen rundt i Nuuk

Og så skal der quizzes! Find konkurrencegenet frem, og se om du kan svare rigtigt på spørgsmålene i Grønlandsquizzen.

Byvandring i Elsebeths fodspor

Seks forskellige boliger i løbet af seks måneder. Seks forskellige udsigter, seks forskellige veje til og fra arbejde! Der må være rigeligt til en "Nuuk byvandring i Elsebeths fodspor," der bringer os rundt i alle byens hjørner.

H.C Andersen boede jo også mange steder i København, ikke? Og det er der da kommet et turistkoncept ud af. Ideen er hermed givet videre til Nuuk Tourism, i fald jeg skulle gå hen at blive berømt på et tidspunkt.

Følg byvandringens første to ruter her. Flere afsnit følger...

Nu med lyd

Se til højre...min blog har fået en ny feature: Lyd! jeg ser store muligheder - lydmalerier af hvalernes sang, podcasts om isbjørnejagt, you name it! hvor har jeg dog været? Godt, jeg er tilbage på bloggen!

Nå, ja måske er lige præcis denne lydstump ikke den helt store musikalske berigelse. Men om ikke andet er den en chance for at fortælle, at jeg så småt er begyndt at lære lidt grønlandsk.

So ein ding...

Jeg må have en blog, fordi, øh, bare fordi det har alle andre. Ja, nu har jeg jo rent faktisk tidligere haft én, men den døsede ligesom bare hen. Af flere grunde, måske primært, fordi:

1) Jeg klikkede så mange gange på min egne reklamebannere, at Google ikke ville udbetale nogle penge til mig. Ja, selvfølgelig var jeg grådig, men jeg var da selv vildt nysgerrig efter at se, hvad der gemte sig bag alle de smarte slogans

2) Jeg glemte min adgangskode

3) Ingen gad alligevel læse den

Men ja af skade bliver man klog. Google er taget til nåde igen (eller er det omvendt), jeg har valgt en nemmere adgangskode, og nu er jeg helt i Grønland, så måske er der nogen, der savner mig derhjemme.

Så må tiden vise, hvad den kommer til at handle om. Men lidt billeder af Nuuk og omegn kan jeg da altid lægge ind - det er efterlyst af flere.