11/12/2007

Der var engang en lille fugl, der hed gul...

Det startede ellers så godt med, at jeg fik et fuglebur med to undulater hjem til mig: Gul og Blås forældre skulle løbe marathon i New York, og imens skulle Gul og Blå og mig bare have det rigtig hyggeligt, skulle vi. Ja, i mit stille sind havde jeg ovenikøbet ambitioner på de små kræs vegne: De skulle om ikke lære at tale, så i det mindste lære at fløjte "den gang jeg drog afsted".

Men hvad skete der?: Gul blev sløj og gennemgik en sand dødskamp, inden den lørdag aften klokken 18.53 fløj til himmels.

Derfor måtte jeg en smule brødebetynget lægge Gul på lit de parade i min fryser, indtil dens jordiske rester kunne afhentes af Guls forældre, og nu efter sigende er stedt til hvile på behørig vis.

2 comments:

Anonymous said...

Trist med den lille gule fugl der nu har forladt denne verden.
Trist af flere grunde da man jo ikke rigtig ved hvad der er foregået i den lille gule fugls hjerne, og det stiller jo flere spørgsmål, har den følt sig presset af for store ambitions krav? har den følt sig moppet? og derfor valgt at begå selvmord? eller er den bare død af naturlige omstændigheder, alderdom osv.
Men helt sikkert " ære være den lille gule fugls minde "

Anonymous said...

Stakkels Gul blev bare trist efter at have set Flugten fra Grønland. Selv mor og far var rejst til NY

Vi er mange, der holdt af gul, der trofast sad på sin pind dag ud og dag ind.

PIP