Min vej hedder Taupannguit - og det betyder
stedet med rullestenene (hvis man da ellers kan tro på en bog og med en så kedelig titel som "historier om postnummer 3900"), så den logiske slutning må jo være, at jeg er en rullesten.
Min byvandring er nu komplet. Jeg har haft et hængeparti med min tredje bolig, hvor jeg boede prævakant, mens jeg endnu var prædigital.
Heldigvis kunne jeg forleden tage et billede af huset, da jeg var så heldig at blive inviteret til pandekager hos husets nuværende beboer Johan, som....dyb indånding....har gået i klasse med Daniel, som jeg arbejder sammen med, og som jeg har delt hus med, og som har været på introkursus med Robert, som jeg også arbejder sammen med, og som jeg også har delt hus med, og nu bor Johan så "mit" gamle hus, som lejes ud af min tredie kollegas søn. Forvirret? Nuuk er bare en lille bitte by!
Men derfor kan man jo godt blive træt i fødderne af al den byvandring, så det er vel nok heldigt at I kan blive siddende foran skærmen og tage til Nuussauq på den 3. tur i Elsebeths fodspor.
1 comment:
Det er jo næsten som når du går en tur gennem Kloster, Der kan du sige, der boede min oldefar, der boede min bedstefar,der bor min tante,der min faster,der min farbror,der bor min kusine -osv. - osv.
I Nuuk kan du sige, der har jeg boet, og der har jeg boet,og der har jeg også boet,og der, og der-forsættes-.
Håber da ikke det er fordi du er blevet smidt ud de forskellige steder.
Kh. Far
Post a Comment