7/27/2007

Gute heute leute


Der er en verden uden for rigsfællesskabet: Tyskland!

Efter lidt skænderi om, hvem der skulle ringe til en campingplatz - schwester eller jeg - startede vi mandag morgen puntoen sehr gespændte på, om campingpladsens "alles klar, alles klar" nu rent faktisk også betød, at der ville være en teltplads til os, når vi nåede frem til vores nøje udvalgte destination: Hansaland og ikke mindst Hansapark.

Omend jeg begyndte at tvivle på, om vi overhovedet ville kunne klare den 4-5 timers lange tur på en enkelt dag, da vi allerede havde holdt én kvalmepause og to tissepauser i løbet af den første halvanden time, og selvom vi fortabte os helt i die grenzekioskens store slikudvalg, så nåede vi frem, mens det endnu var lyst . Og der VAR en teltplads, så jo, jo alles klar, alles klar.

Den korte ferie blev brugt på en tur i Hansapark og en tur til Lübeck, som til min overraskelse er en pæn stor by på størrelse med Århus. Alt i alt tre fornøjelige dage i det tyske og en god påmindelse om, at der heldigvis er en meget større verden uden for både Grønland og Danmark.

2 comments:

Anonymous said...

Hej Elsebeth
Godt at du har fået øjnene op for det fantastiske land syd for Kruså. Landet har så meget at byde på udover Schlagershows på ZDF: Hansapils, Knödel, Weissbier og Currywurst.
Ellers sender vi de kærligste hilsner til den nordlige delstat Grønland. ;o)

Elsebeth Beck Nielsen said...

Ja, det er prima dernede.

Og heroppe har vi haft besøg af Angela Merkel, så det er også bare prima.